Cyber-shot klar til foråret - nye modeller i seks friske farver
Sony lancerer nu de første af forårets Cyber-shot modeller i den populære W-serie, der fås i et væld af friske farver. Dine fotos bliver også lidt friskere takket være en ekstra kraftig vidvinkel fra Carl Zeiss. Opløsningen er på hele 12,1 megapixel, og med mulighed for optagelse i HD Video giver topmodellerne et fantastisk materiale til visning på HD-tv.
Flotte farver, let vægt og lækkert design. Og samtidig tidens mest avancerede foto-teknologi, der leverer optagelser, som lægger sig tæt op at de professionelle. Det er nogle af de fordele, der følger med, når man vælger Sonys populære Cyber-shot W-serie, som siden starten har tiltalt forbrugere, der vil optage billeder i høj kvalitet – uden at de behøver at slæbe en tung fototaske med.
I toppen af serien lanceres Cyber-shot W290, der også tilbyder film-optagelse i HD. Den kraftige 5x optiske zoom fra Carl Zeiss begynder ved 28 mm i brændvidde, så du altid kan få nærvær og alle detaljer med – helt ude i kanten af synsfeltet.
Den kraftfulde BIONZ processor sikrer en optimal signalbehandling af billederne, der optages i hele 12,1 megapixel. ISO-lysfølsomheden er på 3200, så det skal være meget mørkt, før du ikke længere kan optage billeder. En indbygget optisk billedstabilisering kompenserer yderligere for rystelserne.
Masser af automatik følger med
En forbedret genkendelse af ansigter og smil - Face Detection og Smile Shutter - gør det samtidig nemt at få stillet skarpt på ansigter i billedet - samt at tage billeder præcis i det øjeblik personen på billedet smiler. Brugervenligheden er yderligere forbedret med Intelligent Auto Mode, som vurderer helhedssituationen, og som derfor kan gå ind i netop det specialprogram, der optimerer billedet bedst.
Film optages med HD-standarden 720p, så du får videoklip med stereolyd, der står knivskarpt på ethvert HD-tv.
Skærmen på topmodellen W290 er den store 3,0-tommer Clear Photo LCD plus. Den giver en krystalklar visning af dine billeder og HD-videoklip – selv ved visning i skarpt dagslys. Modellen fås i blå, sort, sølv og bronze.
Kan du leve med en lidt mindre skærm, lanceres også W270, der har samme specifikationer som topmodellen, bortset fra skærmen, der er på 2,7”. Også her er der mange farver at vælge imellem, nemlig guld, rød, sort og sølv.
Basismodeller i masser af farver
Sony Danmark lancerer i dag også en række andre modeller, der ligger lidt under topmodellen specifikationsmæssigt. De indeholder de samme grundlæggende teknologier som W270 og W290, men adskiller sig alle ved, at de kun optager video i standard-opløsning. Samtidig har de alle 4x zoom i stedet for 5x. Brændvidden i den indbyggede zoom begynder desuden ved 30 mm i stedet for 28 mm.
Toppen af basismodellerne udgøres af W230, der har en skærm på 3.0”. W220 er en variant af W230, dog med en lidt mindre skærm på 2,7”. W220 og W230 fås i en række moderigtige farver: Sølv, sort, rød, blå og guld.
Seriens basismodel hedder W210. Den er teknisk identisk med W220, bortset fra at billedstabiliseringen er digital i stedet for optisk. Den fås i sort, sølv, pink og grøn.
S-serien på vej
Sony Danmark lancerer i dag også tre nye modeller i S Serien, der funktionalitetsmæssigt ligger lidt under W-serien, men som alligevel har mange af de samme teknologier som fx. ansigtsgenkendelse - Face Detection - og billedstabilisering - SteadyShot. Opløsningen i topmodellen S980 er på niveau med W-serien med 12,1 megapixel, og denne model har en indbygget 4x zoom. S950 er meget lig S980, men opløsningen er 10,1 megapixel. S930 optager også med 10,1 megapixel, men den indbyggede zoom er på 3x. S-serien fås i sølv, sort og pink.
Tilbehør og tilgængelighed
Med i købet til alle de nye kameraer følger Picture Motion Browser 4.0, der er et program til administration, visning og sortering af billeder og video på computerens harddisk.
W210, W220, W270 og W290 fås om få dage, W230 fås fra midten af april.
S950 og S980 fås om få dage, S930 fås fra midten af april.
Priser – vejl. butikspris inklusive moms
S930: 1000 kr.
S950: 1200 kr.
S980: 1400 kr.
W210: 1600 kr.
W220: 1800 kr
W230: 1900 kr.
W270: 2200 kr.
W290: 2400 kr.

0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside